Om Sunliving

Tryghedsmærket fra DE
 

Mærke sikrer tryghed ved boligkøb i udlandet


Danskerne køber bolig i udlandet som aldrig før. Derfor har Dansk Ejendomsmæglerforening (DE) lanceret et ”tryghedsmærke”, som kun må anvendes af statsautoriserede ejendomsmæglere med forsikringen i orden. Ønsket er at sikre forbrugerne mod illegale ejendomshandlere og give dem et reelt valg på markedet.
 

Hvad fortæller mærket forbrugerne?
 

Ved at handle gennem en ejendomsmægler, som har ret til at anvende mærket, opnår man følgende fordele: 

 

  • Faglig tryghed - Man er sikker på at handle med en statsautoriseret ejendomsmægler, der har de faglige kvalifikationer til at handle fast ejendom. Samtidig er man sikret, at al materiale også udleveres i en dansk version.
     
  • Økonomisk tryghed -  Man er sikker på, at handlen er omfattet af ejendomsmæglerens ansvarsforsikring og garantistillelse – og at mægleren stiller sikkerhed for deponerede midler.
     
  • Juridisk tryghed - Man er sikker på at handle med en ejendomsmægler, der er omfattet af den danske lov om omsætning af fast ejendom.
     
  • Forbrugertryghed - Man er sikker på at handle med en ejendomsmægler, der er underlagt de strengeste forbrugerbeskyttelsesregler gennem både lovgivning og brancheforenings- regler. Samtidig er man som forbruger sikret muligheden for at klage til Klagenævnet for Ejendomsformidling og Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

 

Hvem kan anvende mærket?

 

Betingelserne for, at man som statsautoriseret ejendomsmægler, kan anvende mærket er:
 

At man er statsautoriseret ejendomsmægler


At man har tegnet en forsikring for handel med udenlandske ejendomme via DE
 

At man overholder DE’s regler for handel med udenlandske ejendomme
 

 

Ovenstående informationer er taget direkte fra DE´s egen hjemmeside

Nyheder
07-05-2012
Feriekollektiv for TOP-chefer
10-04-2012
Skat af fast ejendom i udlandet
03-03-2012
Priserne i Spanien er nu helt i bund
27-02-2012
Elly´s malerejser
[+] Flere nyheder
Datoer
Messe i Virumhallerne: 
Spændende besigtigelsesrejse : Frankrig. 3 overnatninger I Domaine du golf med morgenmad torsdag til søndag 100 € pr person.